Nyd strandens ro og havets vildskab på BB-Strandhuset

BED AND BREAKFAST HVOR ÆGTE GÆSTFRIHED ER HØJT PRIORITERET - ET OPHOLD LIDT BEDRE
Indgangen til Strandhuset B&B Dageløkkevej 48A, Langeland

Derfor vælger vores gæster Strandhuset B&B
I Strandhuset sætter jeg en ære i at give alle en hjælp til fx. at finde Langelands spændende og lidt hemmelige steder. Om man er på cykelferie eller vil vandre "Den Langelandske Camino" (15 bøller, 15 møller og 15 kirkesogne) finder jeg gerne gode forslag. Fra morgenbuffeten er det alle tilladt at lave en frokostpakke af resterne u.b., og hvis tiden tillader det, viser jeg gerne rundt til gode steder på øen, det hele selvfølgelig krydret med spændende lokale løgnhistorier. Naturen på Langeland er mange steder helt speciel. Her kan nævnes Bondegårdsskov, Stigtehave, over 250 "bjerge" og et utal af "brystformede bakker" populært kaldet hattebakker og husk lige på, Langeland er også skøn om vinteren - nogle mener ligefrem skønnere.

Smuk beliggenhed ved Dageløkke
På vestsiden af Nordlangeland, cirka 10 km syd for Lohals og 10 km nord for slotsbyen Tranekær, ligger Strandhuset B&B smukt placeret kun 70 meter fra en børnevenlig sandstrand og 100 meter fra den hyggelige Dageløkke Marina.
Alle værelser i Strandhuset har havudsigt. Herfra kan man se langt ud over vandet – mod syd helt til Langelandsbroen og mod vest til Elsehoved Fyr og Lundeborg. I vinterhalvåret kan man endda ane lyset fra Svendborgsundbroen.
Dageløkke har i dag kun 8–10 fastboende, hvilket giver området en særlig ro og charme.


Vores anmeldelser

Book dit ophold

