Området
Strand, natur og afslapning
Strandhuset B&B byder på rolige omgivelser tæt på naturen.
Kun 70 meter fra værelserne ligger en hyggelig og børnevenlig sandstrand, hvor der sjældent er mange mennesker.
I Dageløkke finder man en flot lystbådehavn med tapasrestauranten Kork & Godt, og den populære Øhavssti går lige forbi Strandhuset.
Kystfiskere kan gå ca. 400 meter mod nord eller syd, hvor der gennem tiden er fanget mange havørreder.
Et ophold koster 950 kr. pr. døgn for et værelse til to personer med eget bad og toilet. Sengene er redt ved ankomst, og morgenbuffeten er inkluderet. Allerede fra anden dag gives der rabat.
Der er mulighed for ekstra opredninger, og aftensmad kan tilkøbes.
Rudkøbing – Langelands historiske købstad
Fra bb-strandhuset.dk er der ca. 24 minutters kørsel til Langelands gamle købstad Rudkøbing, som kan føres tilbage til omkring år 1200. Med offentlig transport tager turen cirka 37 minutter fra stoppestedet 1,6 km fra Strandhuset.
Rudkøbing er en hyggelig havne- og handelsby med brostensbelagte gader og velholdte, skæve byhuse. Flere optagelser til TV-serien “Livsens Ondskab” fra 1970’erne blev lavet her.
Den verdensberømte fysiker og kemiker H.C. Ørsted blev født i byens gamle apotek. På Gåsetorvet – byens lille torv – står en statue til minde om ham.
Fra færgehavnen er der forbindelse til Marstal på Ærø, hvor man også finder ruter af Øhavsstien. På Ærø er der gratis busdrift mellem de større byer, og et besøg kan varmt anbefales. Der er desuden færgeforbindelse til Strynø.
I 2025 fik Langeland prædikatet “Musikø”, med mere end 180 musikarrangementer rundt omkring på øen.
Sydlangeland – fiskerbyen Bagenkop
På øens sydspids ligger den gamle fiskerby Bagenkop. Dialekten kan være svær at forstå, men de lokale er venlige og gæstfrie.
Byen byder på flere seværdigheder, og med Langelandsfortet og Gulstav som naboer er området bestemt et besøg værd.
Langeland er i dag forbundet til Fyn via bro og har desuden færgeforbindelsen Spodsbjerg–Tårs. Alligevel er ølivet stadig noget særligt – og ægte øboere har en dyb kærlighed til deres ø.
Strandhuset B&B – mellem Tranekær og Lohals
På Langelands nordende ligger Strandhuset B&B, smukt placeret mellem Tranekær og Lohals.
Begge byer har gode spisesteder. Pichardts i Tranekær er i særklasse, mens Kaos i Lohals også hører blandt områdets bedre restauranter. Vil man opleve et klassisk værtshus, kan Den Gyldne Hund på havnen i Lohals anbefales.
Før broens tid sejlede dampskibet “Mjølner” dagligt mellem Lohals og Korsør, og også Lundeborg havde færgeforbindelse til Lohals.
Vil man opleve Langeland rigtigt, skal det ses med egne øjne.
Kom på besøg i Strandhuset og nyd et afslappet ophold i smukke og fredelige omgivelser hos værten Jack Stæhr.



Book dit ophold

Derfor vælger vores gæster Strandhuset B&B
I Strandhuset sætter jeg en ære i at give alle en hjælp til fx. at finde Langelands spændende og lidt hemmelige steder. Om man er på cykelferie eller vil vandre "Den Langelandske Camino" (15 bøller, 15 møller og 15 kirkesogne) finder jeg gerne gode forslag. Fra morgenbuffeten er det alle tilladt at lave en frokostpakke af resterne u.b., og hvis tiden tillader det, viser jeg gerne rundt til gode steder på øen, det hele selvfølgelig krydret med spændende lokale løgnhistorier. Naturen på Langeland er mange steder helt speciel. Her kan nævnes Bondegårdsskov, Stigtehave, over 250 "bjerge" og et utal af "brystformede bakker" populært kaldet hattebakker og husk lige på, Langeland er også skøn om vinteren - nogle mener ligefrem skønnere.

